Børn,  Familie

Tilbage på arbejde efter orlov

Min barsel sluttede egentlig for nogle uger siden, men så har jeg afholdt ferie som var overført fra sidste år, men nu er det slut, og derfor er jeg begyndt på arbejde. Men fordi vi valgte at få udbetalt 100% løn under forældreorloven så er jeg nødt til at holde orlov uden løn i 3 måneder. Jeg er dog heldig at jeg har mulighed for at arbejde mine weekender, så det gør jeg indtil juni, hvor jeg skal tilbage på fuldtid. Til juni er det så min mand der overtager stafetpinden og tager orlov frem til august. Så håber vi at hun får børnehaveplads i begyndelsen af august. Jeg synes det er lidt vanskeligt at finde ud af, hvordan man skal få det hele til at gå op, men det har heldigvis løst sig for os, også uden at det får alt for store økonomiske konsekvenser. Vi har dog også på forhånd sparet penge op til de her måneder hvor jeg ikke får fuld løn, så vi stadig kan opretholde den levestandard vi er vant til.

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *