• Bolig

    Oprydning på badeværelset

    Vores badeværelse trængte også til en kærlig hånd. Blandt andet måtte vi købe nyt brusehoved, da det vi havde var meget tæt på at gå i stykker. Vi fandt et på IKEA med forskellige funktioner, der er blandt andet en funktion som giver en type støvregn, det er fantastisk at bruge her i varmen til at blive kølet ned. Derudover købte jeg et par tandkrus, sæbeholder og toiletbørste. Alt sammen i en fin mørkegrå farve. Der skal ikke så meget til for at gøre badeværelset lidt finere.

  • Bolig,  Børn,  Familie

    Oprydning i stuen

    Vores lejlighed er ikke den største, og når man bor et par og en baby, kan det hurtigt gå hen og blive rodet. Efter lillingen er kommet til verden har vi fået en hel del flere ting, og jeg har ikke fået pakket det hele ud. Så mange af tingene står “bare” i de kasser de er købt i, stablet oven på hinanden. Såsom LEGO æsker der endnu ikke er pakket ud fordi hun har været for lille til at lege med det. Derfor har vi været en tur på IKEA, som har masser af kasser til opbevaring der ikke koster en bondegård. Jeg havde ellers set på LEGO opbevaring på nettet og synes de der kæmpe LEGO klodser er super fine, men jeg læste dog at de kan være lidt vanskelige at åbne, og så er de samtidig dyre, derfor valgte jeg at droppe dem i denne omgang, da hun vil være for lille til at åbne dem. Jeg fandt istedet på IKEA denne her kurv, som jeg synes er pæn. Her ka hun let tage sit LEGO frem og det er enkelt for os at rydde op, noget som altid er et stort plus i min verden.

    Her er nogle før og efter billeder, jeg er selv tilfreds med at det ikke længere roder så meget.

  • Familie,  Opskrifter

    Madkasse

    Vi har tidligere fået madkasser hjem, men stoppede med det i januar, da der blev noget bøvl med at vi ikke fik den leveret. Da chaufføren pludselig ikke kunne finde vores adresse, selvom vi havde fået madkassen i 6 måneder. Jeg synes, at det er vanskeligt, at skulle finde på hvad vi skal spise hver dag, så det går lidt i de samme retter herhjemme. Derfor bestemte vi os for at begynde med madkassen igen, vi fik vores første levering i mandags og har spist et par af retterne. Det er dejligt at få madkassen igen, for så slipper vi for at skulle finde på havd vi skal spise og handle. Vi fik også leveret frugtkassen, da vi spiser meget frugt herhjemme, med det varme vejr vi har ude. Jeg synes faktisk også at kvaliteten på frugten er bedre end det vi køber i butikken. Det holder sig længere, også selvom det er så varmt ude. Som det er nu får vi bare madkassen hver anden uge i 4 dage, men det er en stor hjælp og samtidig er det også spændende at prøve madretter som vi helt sikkert ikke selv ville have fundet på. Vi har valgt den kasse der hedder favoritkassen, der er enkle retter der ikke tager for lang tid at lave, noget der passer godt ind i vores hverdag.

     

  • Familie

    Hvis du skal læse en bog i sommer er det denne

    Jeg har ikke haft så meget tid til at læse bøger det sidste års tid efter at lillingen kom til verden. Men denne her bog har jeg hørt så meget positivt om, at jeg simpelthen har været nødt til at læse den. Bogen er skrevet af Leonora Christina Skov, og hedder “Den der lever stille”, den handler om hendes opvækst, der på ingen måder har været let. Den sætter virkelig nogle følelser igang om det at være mor, og om hvor vigtigt det er at elske sit barn ubetinget. Både mens jeg læste den og efterfølgende, får jeg bare mere og mere lyst til at klemme og kysse på lillingen, for hun skal i hvert fald ikke føle at hun ikke er elsket. Så hvis du skal have én bog med på sommerferien så kan jeg kun anbefale denne på det varmeste, og du behøver ikke engang gå i boghandleren for at købe den, for den kan hentes i iBooks til iPaden.

  • Bolig

    Byg din egen seng

    Som jeg har nævnt tidligere, havde vi ikke så mange møbler da vi flyttede fra Tromsø til Oslo. Jeg vidste at lejligheden vi fik i Oslo ikke ville være mega stor, derfor var det vigtigt at skabe så meget smart opbevaring som muligt. Samtidig som at det heller ikke skulle være mega dyrt. Der findes heldigvis rigtig mange sider på nettet, som viser hvordan man kan lave hacks ud af IKEA møbler, og det var der jeg fandt inspiration til at lave vores seng. Sengen er egentlig super enkel at lave. Det der tager længst tid er at samle IKEA møblerne. Det du trænger af materialer er:

    8 stk IKEA Malm kommode

    3 stk MDF plader størrelse 58cm x 160cm

    Skruer

    Madras

    Sådan gør du:

    Først samler du alle Malm kommoderne. Derefter stilles de op i rummet hvor du ønsker sengen. De stilles side om side 4 af dem, og de resterende 4 stilles på samme måde overfor. Derefter tager du de 3 MDF plader og ligger dem på tværs over MALM kommoderne. 1 i hver ende og den sidste i midten. Tilslut skrues MDF pladerne fast i MALM kommoden. Det er vigtig at du ikke bare har en stor MDF plade til at dække det hele, for så kommer der ikke udluftning til madrassen. Derfor får du den udluftning madrassen har brug for, ved at have 3 MDF plader. Vi har været rigtigt glade for vores seng, og den opbevaringsmulighed den giver. Hovedgærdet på sengen er vores “walk-in closet”. Det lækre sengetøj der er på sengen er fra et af mine yndlingsmærker Orla Kiely, og sengetæppet et fra IKEA.

  • Børn,  Familie,  Mode

    Udlænding og 17 maj

    Hvad skal man have på, på 17 maj når man ikke er norsk? Jeg synes det er en selvfølge at man har pænt tøj på, men jeg synes også det er en fin dag til at vise frem andre kultures nationaldragter. Jeg synes det er en helt fantastisk tradition med den norske bunad og det ser så flot ud når folk kommer i deres egnsdragter. I Danmark har vi ikke samme tradition, det synes jeg er ærgerligt, det er faktisk kun folkedansere der stadig bruger de gamle danske egnsdragter. Sidste år fik jeg mulighed for at købe en egnsdragt fra Vestfyn hvor jeg kommer fra, så det gjorde jeg. Den kostede ikke i nærheden af hvad en norsk bunad gør. Jeg betalte kun et par tusinde og så var det inklusiv fragt fra Danmark. Damen jeg købte den af kommer fra samme område af Danmark som jeg gør og hun havde selv syet dragten sammen med sin mor. Hun brugte den ikke længere og ingen af hendes døtre havde lyst til at bruge den derfor solgte hun den. Sidste sommer da jeg købte den kunne jeg ikke passe den, da jeg lige havde født og stadig havde en masse graviditets kilo på kroppen. Men nu passer den heldigvis, jeg måtte dog lige lave et par ændringer. Så jeg var en tur forbi Stof og Stil for at købe nogle hægter til at sætte foran på dragten for ellers kunne jeg ikke knappe den igen. Jeg synes faktisk at resultatet blev ret godt. Her er lidt billeder af min folkedragt.

  • Børn,  Familie,  Mode

    Bunadssølv til børn

    Til bunaden hører der selvfølgelig sølv med. Da Ingrid skulle døbes i bunad, passede det perfekt for os at give hende det første bunadssølv i dåbsgave. Vi tog ned til David Andersen der ligger på Karl Johan, for at se hvad de havde af udvalg. Jeg havde også et ønske om, at få den indgraveret, så der var det fint at vi gik ned i butikken, for de fortalt os at det ikke var alle søljerne der kunne indgraveres. Så vi fandt heldigvis et som vi synes var fint og som kunne indgraveres. De havde det ikke på lager, men de kunne heldigvis bestille det hjem og samtidig få den indgraveret. Vi fik indgraveret hendes navn og dåbsdato på bagsiden. Smykket er ikke så stort, da det er et børnesmykke, men det passer perfekt til hende, og kommer til at passe perfekt de næste mange år.

     

  • Børn,  Familie,  Mode

    Lav din egen barne bunad

    Nu er 17 maj lige om hjørnet. Herhjemme er det lillingens første 17 maj fejring, og derfor skal hun selvfølgelig have bunad på, selvom hun kun er halv norsk. Da lillingen skulle døbes valgte vi at få hende døbt i Danmark, så derfor tænkte vi at hun skulle døbes i bunad for at have det norske med til dåben. Jeg søgte derfor på nettet hvordan man kunne lave sin egen barne bunad, da jeg ikke synes dem man køber til børn er specielt fine. Jeg fandt heldigvis denne her fra Sandnes Garn. Nu er jeg ikke specielt godt til at strikke, tror faktisk ikke jeg har strikket siden folkeskolen, så det var umuligt for mig at lave den selv. Jeg er dog så heldig at min moster er fantastisk dygtig til at strikke, så jeg spurte hende om hun ville strikke den til barnedåben. Det ville hun heldigvis gerne. Hun strikkede den lidt for stor, så Ingrid også kan bruge den til 17 maj i år, men også næste år. Det gør intet at den er lidt for stor, for Ingrid kan ikke gå, så hun kommer ikke til at falde i den. Min moster brugte ca. 14 dage på at strikke den, men nu er hun også meget dygtig, så man skal nok sætte lidt ekstra tid af. Her er lidt billeder af hendes flotte arbejde.

  • Børn,  Familie

    Rejse med børn

    Vi har rejst en del med lillingen siden hun kom verden for knap et år siden. Dog har vi “bare” rejst med hende i Norge, Danmark og Sverige. Første gang hun var ude at flyve var hun bare 5 uger gammle, hvor hende og jeg var nede hos mine forældre i Danmark. Når vi har rejst, har vi bare haft hendes autostol med og den kom i en plastikpose i lufthavnen. Men denne gang ville vi have hendes barnevogn med, så jeg havde mulighed for at gå tur med hende. Da vi kom til Gardermoen fik vi en plastikpose vi kunne pakke vognen ind i. Men jeg synes ikke det var godt nok, derfor lejede vi en Stokke Prampack til vognen. Det kostede os 300kr for 6 dage. Vi valgte derfor at tage en tur ind til Tromsø når vi alligevel var nord på for at købe en Stokke Prampack da vi regnede ud, at det bedre kunne betale sig på sigt. Vi fik også at vide i lufthavnen at skulle der ske noget med barnevognen undervejs ville den ikke være dækket af forsikringen, hvis den kun var i en plastikpose. Så nu har vi vores egen Prampack og er klar til at rejse meget mere end vi har gjort, vi skal bare lige have de sidste vacciner på plads.

    Den tager heldigvis ikke meget plads når den er rullet sammen, og det passer perfekt når vi ikke har så stor en lejlighed.

     

  • Opskrifter

    Chokoladekage

    De sidste år når jeg har skulle bage kage, har jeg bagt chokoladekage. Jeg elsker nemlig chokoladekage, denne her er bagt med god chokolade og næsten ingen mel. Den er enkel at lave og så den er super saftig og slet ikke tør i det som jeg synes mange kager godt kan gå hen og blive. Du kan finde opskriften her. Det var planen at kagen skulle pyntes med jordbær og vindruer, men jeg endte op med at fryse den fordi vi simpelthen ikke ville få den spist. Chokoladekagen smager også fantastisk med vanilieis eller sorbet is til. Her er lidt billeder af den før den kom i fryseren. Den smager forresten også godt frossen.